KammermusikCamp
KammermusikCamp er to årlige weekend-workshops for unge klassiske talenter fra hele landet i alderen 12 til 21 år.
Man kan deltage som fast ensemble eller som enkelt deltager, alle instrumenter er velkomne. Det anbefales, at man har spillet i en del år, så det er musikken og ikke de grundlæggende instrumentale færdigheder, der er i fokus.
KammermusikCamp er sammenspil og musikalske oplevelser samt oplæg om emner som sceneoptræden, mentale processer, improvisation og optimal øvning. Det er også nye venskaber, hygge og lækre måltider. Der er fuld forplejning og overnatningsmulighed på et nærliggende vandrehjem. Hver camp bliver afsluttet med koncert i Musikhuset Aarhus.
Underviserne kommer bl.a. fra Det Kgl. Kapel, Randers Kammerorkester og Det Jyske Musikkonservatorium.